Cleantech to China
For SMV-virksomheder i cleantech branchen vil det være en fordel at kombinere EU-China Partnership 2010 med deltagelse i netværket Cleantech to China. Netværket byder på 5 seminarer og 3 individuelle møder samt en studietur til Kina. Dette skal give deltagerne større viden og erfaring om markedsmuligheder i Kina inden for Cleantech, kulturbarrierer, finansieringsmuligheder, tilskud, omkostningsniveau med mere. Udbyttet af de individuelle møder vil være et strategioplæg/handlingsplan for det videre forløb. Derved opnår man de helt optimale betingelser for at komme ind på det kinesiske marked.
Som en ekstra fordel for deltagere, vil et af fællesmøderne blive lagt i forbindelse med EU-China Partnership 2010. Dette giver deltagerne mulighed for allerede tidligt i processen at skabe kontakt til potentielle kinesiske samarbejdspartnere.
Cleantech to China netværket er arrangeret af Interfocus i samarbejde med Dansk Eksportforening og Væksthus Midtjylland.
Du kan læse mere om netværket her: kina_cleantech.pdf (1.5 MB)